Individuel terapi

I individuel terapi arbejdes der med klientens ønske om forandring. Jeg arbejder med sproget og mulighederne for reformuleringer for at skabe nye forståelser og meninger. Der arbejdes ofte med de relationer, klienten indgår i. Der, hvor det er relevant, inddrages klientens opfattelse/sansning af kroppen, for på den måde at få yderligere informationer og nye forståelser.

Problemstillinger jeg møder i min praksis er: symptomer på traumatisering, stress, depression og/eller angst, følelser af ensomhed og utilstrækkelighed, samt manglende selvværd.

Jeg tilbyder desuden individuel haveterapi á 2 timers varighed. Her arbejder jeg i Haverefugiet i Sorø. Jeg bruger naturen til at skærpe sanserne, skærpe koncentrationen og skærpe følelsen af selvværd. Vi kan opholde os i haven og arbejde med en haveaktivitet, vi kan sidde ved bålet, vi kan gå i skoven med liggeunderlag og spritkoger, vi kan ligge i bregneskoven og kikke op i trækronerne, vi kan lave mindfulness op ad et stort bøgetræ. Der er uendelig mange muligheder for at lave en ramme der lige præcis fremmer din rehabilitering/udvikling.

Jakob Bruus Ørtoft
Jystrup Bygade 20
4174 Jystrup
Tlf: 22 15 97 74
jakob@oertoft.eu

Kontonr. 2520 - 0717338170
Cvr.nr. 26904439

 

Cookie- og privatlivspolitik

© Jakob Bruus Ørtoft, konsulent og psykoterapeut MPF